Så er der ingen vej tilbage. Vi ringede efter en jordemoder efter at Janni havde haft lang tids uuholdelige veer. Kort tid efter kom en super sød jordemor – der godt kunne se at Janni havde ganske flotte veer. Efter en undersøgelse kunne hun desværre konstatere, at Janni faktisk ikke havde åbnet sig overhovet. Så hun stillede to scenarier op. 1. Vi tog på skejby og fik prikket hul og lavede en ambulant hjemmefødsel. Eller vi prikkede hul hjemme. Pomfrittten står ikke helt fast i bækkenet, så der var naturligvis en risiko for at navlestrengen skulle ryge med ud og så var det babubabu til skejby.
Hun kunne fagligt godt stå inde for at gennemføre hjemmefødslen, men så helst det andet. Heldigvis var der ingen tvivl om at hun var hjemmeføder – så det var ikke fordi hun ikke turde. Efter et par veer eller fem besluttede vi os for at tage på Skejby.
Jordemoderen ringende derud, for at høre om der var plads. De havde i dag så travlt at der næsten ingen plads var.
Klokken er nu 14.15 og Janni, Gitte og Jordemoderen er lige kørt derud i en taxi. Nu skal jeg ud for at hente en babystol og så kører jeg efter dem. Jeg skal dog have en softice på jordemoderens påbud. Skynd dig langsomt. Vi passer godt på hende!
Så fik vi alligevel en Skejbyfødsel, men heller save than sorry.
Sidder her på nåle og venter i spænding – ligesom jeg gjorde i går. Kan læse at det ligner min første fødsel til forveksling – og så er der kun én ting at gøre: Vente….
Sender al kraft Jannis vej!