Så er der virkelig gang i veerne

Ja det troede vi. De var mange og de er regelmæssige, men de bider ikke nok. Jordemoderen var her klokken 24 og gik igen med besked om at vi skulle ringe, når der var flere veer og de var lidt kraftigere. Så vi gik i seng og jeg faldt i søvn. Janni sov on-off indtil klokken 5.

Kl 5 vækkede Janni mig så og bad mig tage tid på veerne igen. Hun havde sovet hele natten og vågnet med 3 minutters mellemrum stående på knæende mens yogavejrtrækningen var gået igang. Veerne var blevet flere og de var blevet lidt bedre. Klokken 6 ringede jeg til Skejby igen. Vi ville egentlig bare have et råd og en status på hvornår jeg skulle ringe. Der var ikke lige nogen jordemoder ledig, men de lovede at ringe inden for en halv time. Da der var gået 40 minutter og der ikke var sket noget – ringede jeg tilbage igen.
– Jordemoderen var taget afsted, så hun ville være der om en halv times tid, fortalte den vagthavende.

kl 6.30 kom jordemoderen så. Hun undersøgte Janni og måtte med ærgelse fortælle, at hun kun var åbnet 1 cm. Overhovedet ikke nok til at blive, så hun tog afsted igen. Godt det samme for Janni kunne ikke lide hende. Hun bad os om at ringe igen, når veerne var taget sådan til i styrke, at det ikke gjorde nogen forskel om Janni lå, gik, sad – det skulle gøre mere ondt. Sjovt nok var det den første jordemoder, der fortalte hvordan de skulle mærkes og ikke så meget intervallerne i mellem.

Jeg fik også ringet til Gitte og sagt at de måske var nu. Så hun kom herover og Michael tog Frida med hjem.

Nu er der gået en halv time siden jordemoderen gik og pludselig begynder veerne at gøre mere ondt. Nu skal de bare gøre ondt på den måde i 3 timer – så kan det godt være jeg ringer til Skejby igen.

Gitte er taget hjem og beholder Frida – Janni prøver at spise lidt morgenmad og går i seng igen om lidt.  Mig selv. Jeg har lige drukket en kop kaffe og så går jeg også i seng. Selvom jeg sov i nat, var det med mange afbrydelser så frisk det er jeg ikke.