Hvad vi før troede var veer, var nok kun små tiny veer. Nu er de begyndt at tage rigtigt godt fat!

Vi har lige været en tur ned til søen og hen til rostadion. En meget kort tur, der tog næsten en time. Den plejer at tage 15 minutter, men den blev også afbrudt afseks veer. Så står man der på midten af Brabrandstien og Janni pruster og jeg tager tid. Frida kigger forundret op på os og vil gerne videre.

På tide vil man ok mene. Jannis mor er i Søndervig – så nu er spørgsmålet: “Hvornår skal vi ringe og sige at hun skal begynde at køre?” Fra der er 5 min mellemrum og en time efter kommer jordemoderen. Eller så skal vi ringe til hende.

Så skal vi ringe til Gitte en time før der er 5 min imellem veerne – og hvornår er det så?

Vi ringer når der er 6 min mellem veerne og det er nogenlunde regelmæssigt.