Nu har jeg været konstant fuld siden fredag morgen. Ja eller rettere sagt, så har jeg haft den helikoptersyge som man kan opleve når man vender hjem efter en lang bytur og smider sig på sengen, lukker øjnene og forsøger at sove: Så begynder værelset at snurre rundt og horisonten vipper.
Sådan har jeg haft det fredag, lørdag, søndag og mandag. Da jeg rejste mig fra sengen fredag morgen vippede horisonten foran mig, jeg måtte holde på væggen, gik som en af de der gamle alkoholikere der stavrer rundt nede i byen. Den eneste forskel var at der ikke kom en socialarbejder.
Jeg gik naturligvis på netdoktor og kiggede op symptomer: kvalme, svimmelhed og opkast. Ja jeg manglede opkasten, så det var nok ikke virus på balancenerven. Heldigvis er der mange eksotiske varianter og årsager til svimmelhed og kvalme, så jeg kunne forestille mig alverden sygdomme: Ménières sygdom eller Vertigo cefalostatica. Så jeg lå der og glanede, svimmel og med kvalme. Janni havde nu tre børn, hun skulle passe på og jeg tror ikke hun nød det – for som vi alle ved: Så er mænd ynkelige når de er syge….
Mandag fik jeg ringet til Doktor Geil og fik en tid mandag morgen, så jeg kunne komme på kursus hurtigst muligt. Han undersøgte om det var ‘retningsbestemte svimmelhed ved at rykke mit hoved til venstre, samtidig med at han log mig falde baglæs ud over briksen. Som om man ikke under normale forhold ville blive svimmel af det, men nej – svimmel det blev jeg ikke. Så forsøgte han at trykke mig lidt på ryggen – og pludselig var der noget, der gjorde rigtigt ondt! En hold i ryggen og nakken trykkede på en nerve som forstyrede balancen og det betød at jeg gik rundt som i en salig rus – uden at være salig.
Nu er det heldigvis på vej væk- ryggen gør ikke ondt og jeg kan bevæge mig fremad, rejse mig, kigge til siden uden at blive svimmel og få kvalme. Tak Dr. Geil og Tak Janni