Tidlige morgenprøvelser

Søndag morgen eller nat klokken kvart i seks kom Dagmar ind i sengen og lagde sig imellem mig og Janni. Klokken 7 skubbede Janni til mig og spurgte om jég ville stå op og se Shanes Jul og Jul i Gammelby. Jeg kravlede ud af sengen med Dagmar og fik fundet dune og tæppe frem så vi kunne sidde og hygge i sofaen og se dagens afsnit af julekalenderen. den blev iøvrigt også åbnet og alt så godt ud.

Efter lidt moslen frem og tilbage lykkedes det at komme til at sidde så Dagmar også var tilfreds. Frida var blevet bortvist til den anden ende af sofaen uden tæppe eller dyne. Hun så lidt skuffet ud…

Da julekalenderen var slut og der ikke kom mere der kunne fastholde pigen fandt hun sin barnevogn frem og insisterede på at den skulle igennem den 10 brede sprække mellem  vores to sofaborde. Da jeg fik frklaret hende at der sandelig ikke var plads besluttede hun sig for at flytte det ene bord. Egentligt en klog og praktisk beslutning. Problemet opstod da hun hun kunne flytte det 5 cm. da hun selv stod i vejen. Så må man jo prøve andre metoder, der resulterede i at potteplanten med Julestjernen røg på gulvet. Skidt – lidt jord på tæppet det er jo hvad der sker. Den store prøve startede først da jeg insisterede på at når man smider potteplanter på gulvet stiller man dem selv tilbage på bordet. Det forstod man sådan, at hvis man tog en håndfuld af den jord, der lå i potten så måtte det være nok. Men jeg havde bestemt mig for at potteplanten skulle op på bordet og så måtte det blive sådan.

Desværre var Dagmar ikke af helt samme mening. Hun ville godt gå med til at det var hende, der havde skubbet planten på gulvet, men sætte den tilbage – Nej. Så hun forsøgte på alle mulige måde at undgå at sætte planten tilbage. Hver gang hun gik i gang med noget nyt, lege, se fjernsyn, snakke eller alt hvad en 2 årig kan finde på – måtte jeg sætte hende tilbage ved siden af potteplanten og bede hende om at sætte dem op. Da den strategi ikke havde nogen synderlig gevinst, satte jeg mig i stolen ved siden af og ventede. Fjernsynet var slukket, man måtte ikke lege med noget…. kedeligt. Så sad vi der i 1 time og foretog os overhovedet ingenting.

Kl 9 stod Janni op med Bille – og hun ville høre om jeg ville have hjælp. Jo tak. På den ene side ville jeg gerne tage kampen selv (og vinde den) på den anden side, så gad jeg heller ikke sidde der længere. Heldigvis(for mit ego) havde Janni heller ingen succes. Dagmar blev mere og mere sur, vred, ked af det, fortvivlet osv., og ville have sutter, moar, op at sidde. Men her hjalp ingen kære mor. Så jeg begyndte at stille søndagsmorgenmad, med brød, pålægschokolade, kaffe, ost og alt godt fra køleskabet, men lige lidt hjalp det – Dagmar ville ikke stille den potteplante tilbage.

Så vi gik i gang med at spise, mens Dagmar sad på gulvet og sad og græd som man kun kan, når man ikke vil gøre det, der bliver sagt. Efter endnu en halv time overgav hun sig endelig og satte planten tilbage på bordet sammen med Janni, men hysterisk og bestemt var hun blevet så morgenmaden blev indtaget i tværhed og modsathed og bare tanken om at man skulle spise brødet efter pålægget var spist fik barnet til at springe i luften. Godt hun snart skal have sin middagslur.