Med et er Dagmar gået fra at være vores lille pige til at være vores nu meget store pige. Mandag morgen, da hun første gang sad overfor sin nye lillebror så det ud som om at hun hen over natten var vokset mindst 20 cm og var blevet et helt år ældre  – og det ser ud til at holde stik. I den sidste uge har hun gået lange ture med Frida og far, begyndt at male med vandfarver og hun klatrer allerøverst op i legetårnet – uden hjælp.

I dag har hun så endegyldigt forladt babylivet – hun er kommet over i sin helt egen seng uden sengekanter. Som med så mange andre børn, kommer det den dag, hvor barnet står med benene udover tremmesengen og er på vej ud om morgenen, når man er inde for at tage dem op. Så ved man at tiden er inde til at skifte seng. 

Vi havde heldigvis en Junoseng på lager så det var en snuptag for faderen i 40 graders varme at samle den, mens Dagmar kommenterede: 

Far larmer, Far larmer.

Hvorefter mor kunne fortælle at Dagmar faktisk larmede mere. Det betød så bare, at Dagmar nu sagde:

Dagmar larmer mere, Dagmar larmer mere.

Da sengen endelige var samlet og kommet på plads fandt Dagmar hurtigt et par sutter og en bog og lagde dem op i sengen og så kravlede hun selv derop, fik dyne på og sagt god nat. Nu sidder moren og faren så og venter på at hun kommer ind i stuen, falder ud eller bare falder i søvn.

 

Dagmar i sin nye seng

Dagmar i sin nye seng