vores online univers

Tag: Bille

Bille har fødselsdag

20110705-063216.jpg

Efter en lang nat hvor et par tænder måske havde besluttet sig for at vise deres ankomst stod vi op til Bille 2 års fødselsdag lettere groggy. Det er ikke hverdagskost at være vågne på ukurante tidspunkter mere.
Men Bille blev vækket med flag, skønsang og en hylende storesøster, der først gav op da Bille fik et Barbapapa badebassin – næh det var spændende.

Dagmar havde også valgt en gave som drengen tog imod med stor begejstring.

20110705-063308.jpg

Den gamle fabrik fik baghjul

… i denne uge. For der er blevet kogt marmelade til den store guldmedalje. Det er blevet til æble/blomme/ingefær med ingredienser fra Rema, æble/pære/blomme/kanel og en ren blomme med ingredienser fra Træholts frugtplantage. Det blev også til 10 moste bananer og 4 portioner æblemos til Bille i fryseren. Ja, Husmor er man vel!CIMG7347
Et lille udsnit af produktionen :-)

På fødegang 2 stue 21

Fødegangen var næsten tom og rimelig stille. Der var ikke nogen der skreg – men det skulle vi nok få ændret på. Båren blev kørt ind til fødebriksen på stue 21 – lige overfor stue 24, hvor Dagmar var kommet til verden. Janni blev bedt om at flytte sig over på briksen. Hun hvæsede, ikke uden et smil – hvor det kom fra ved jeg ikke, at det var nok lettere sagt end gjort. Men over kom hun. På hele turen havde der været presseveer og Janni havde forsøgt at holde igen og gispe, men kunne ikke lade være med presse. Hun forventede jo at skulle ligge på skejby i flere timer.

Vi fik bukserne af hende, der kom en enkelt presseve eller to og Janni skreg som jeg aldrig har hørt hende skrige før. Jeg holdt fast i det ene ben med venstre arm og holdt hende i hånden med højre. Pludselig ringede min telefon nede i lommen og Janni sagde: Din telefon ringer, med en skjult henstilling til at få den til at stoppe eller tage den, men begge mine arme var optaget og det kunne jo heller ikke være vigtigt. (Det viste sig, at det var vores hundepasser der ville høre om vi var klar til at Frida kom hjem og Maria der ikke kunne finde hundepasserens hjem.) 

Marianne foreslog at Janni kom op på hug, men Janni ville igenting. Vi kunne huske hvordan hun havde ligget sidste gang og det havde jo virket så jeg agerede talerør og snakkede om bøjler. Men Marianne var sikker i sin sag: Janni skulle på hug og det kunne ikke diskuteres. Så jeg fik en arm over skulderen og Marianne den anden og så måtte Janni gerne presse. Og det gjorde hun så på trods af store protester:

Jeg sprækker, jeg sidder på dens hoved, der er ikke plads, jeg vil ikke mere, hvor er det varme vand

mellem en eller to veer. Men jeg kunne jo se at der skete noget og Marianne opmuntrede ved at fortælle at hun hun se hovedet. Janni ville gerne have en af de varme klude, men Sosuen var gået og ingen af os andre kunne nå skålen med klude. Så kom hun måtte komme med endnu et urkvindebrøl og pludselig kom der et blåt, deformt hoved til syne. Øjnene var lukkede og den sagde ikke noget. Jeg er ikke helt sikker på om munden var kommet ud. Så skete det alligevel og Janni manglede kun en presseve så var barnet helt ude. Marianne tog imod og jeg fik set kønnet og inden hun kunne nå at sige noget, hviskede jeg med tårer i øjnene til Janni, at vi havde fået en lille dreng. Tårene trillede ned af kinderne på mig og Bille blev lagt op på Jannis bryst. Helt blå i hovedet fortalte han højlydt hvad han syntes om situationen, men det tog ikke lang tid inden han antog normal kulør igen. Der lå vores verdens vidunder nr. 2 og lignede i helt uhyggelig grad nr. 1. Lidt kønnere, hvis man spørger Janni, der nu vidste hvordan nyfødte så ud og derfor ikke blev forskrækket. Klokken var  21. 57 og vi havde været på Skejby i 10 minutter. 

cimg6407