Efter endnu engang at være blevet overflyttet til Skejby er vi nu hjemme igen. Janni ligger i sengen med Bille og forsøger at få ham til at spise. Denne gang tror jeg vi har fået et rigtigt barn i modsætning til Dagmar, som folk jo ikke mener er et rigtigt barn. Han har i hvert fald gjort temmelig meget opmærksom på sig selv. Jeg skal ikke sige om det er fortrængning, men jeg kan ikke huske Dagmar græde den første aften.

Jeg har sat mig i sofaen og tænker tilbage på et begivenhedsrigt døgn, der startede kl 01 søndag, hvor de første veer meldte deres ankomst. Nu er der gået 24 timer og vi er nu en familie på 4. Når vi er udhvilede vil jeg endnu engang skrive fødselsberetning.