Så er påskesøndag ved at være overstået. Vejret har jo ikke været imponerende – så vi har næsten ikke været i haven. Eller det vil sige – vi tog med resten af familien Danmark i Bilkas havecenter og købte planter. Janni ville ud og købe Clematisog jeg ville have hindbærbuske. Gad vide hvem, der får mest glæde ud af deres valg. Jeg fik tre hindbærbuske for under 100 kr. mens Janni fik tre Clematiser for 180 kr. Så købte vi jo også nogle poser med frø, som vi fik sået i pirkekasser, som nu står i vores drivhus.

Længe leve påskeferien, der bliver brugt i haven i stedet for i kirken. Det var måske også en af årsagerne til at en kronikør i en af aviserne foreslog at omdøbe påskeferien til det vi rent faktisk foretager os – tager i Silvan. Ferien skulle fremover kaldes silvanferien. Men mon ikke Bauhaus, Bilka og hvad de alle sammen hedder hellere vil havde det hedder påske.