Der er stadig små to måneder til Pomfritten ser dagens lys og alligevel er der en hel bunke beslutninger der så småt kan tages.
Mange ting er vi heldigvis enige om! Men når det kommer til familietraditioner er der ikke rigtig noget at rafle om… Jeg vil have mine ønsker trumfet igennem og Jesper mener naturligvis hans er de eneste rigtige… Ja, og kompromisser er bare ikke så sjove.

Dagens tema er barnedåb.

Begge familier har en dåbskjole, som vi hver især er døbt i og hele den pukkelryggede ditto.
Jespers sprængende argument var, at alle hans fætre, kusiner, fastre og farbrødre – og det er rigtig mange mennesker! – er døbt i deres; derfor skal det jo være den! Ja, bare fordi min fars familie ikke har været så effektive udi forplantningskunsten, er der naturligt ikke så mange der har båret vores… Giver en af os sig? Helst ikke!!!

Nu får vi begge kjoler hjem til gennemsyn og så må moden diktere! – God ske tak og lov for at vi ikke læser ugebladet Søndag!