Fuck en sejr. Lige siden vi flyttede ind har den store birketræsstub stået og grint af os nede i det ene hjørne af haven. Men idag skulle det være løgn – det var mennesket mod naturen, den skal tæmmes og beherskes. Så udstyret med spade og skovl fortsatte jeg kampen mod stubben. Sidste gang fik jeg gravet mig rundt om den – idag skulle den op. Med hjælp fra Bille der bare råbte: mere papa, mere papa, når jeg tog et lille hvil fik jeg næsten gravet alle rødderne fri inden aftensmaden.

Efter aftensmaden og putningen af den lille hjælper genoptog jeg ufortrødent kampen mod den halsstarrige stub. Efter et par timers banden havde jeg fået gravet alle rødderne fri og var klar til at save dem over. Det var jo lettere sagt end gjort. Når saven var halvt igennem trykkede stubben med al sin vægt på klingen så saven sad fast. Jeg kæmpede ufortrødent videre og ned hjælp fra den lille dameøkse lykkedes det med møje og besvær at vinde kampen.

Nu er spørgsmålet så om det er en purhussejr? Vil min krop i morgen være så øm at det var naturen det fik det sidste ord.

20110712-224547.jpg20110712-224600.jpg