I formiddags ringede Janni og fortalte at vandet var begyndt at sive. Jeg havde naturligvis svært ved at koncentrere mig om mit arbejde og efter at havde overleveret de opgaver, jeg ikke havde nået, tog jeg hjem. Janni havde godt nok sagt, at der ikke skete noget, men jeg kunne ikke bare blive på arbejdet. Flere af mine kollegaer spurgte da også til om hvorfor jeg ikke var gået hjem endnu.
Nu er klokken 22 og der er overhovedet ikke sket noget som helst. Gad vide hvornår der sker noget? Jeg kan næsten ikke vente længere.
J
Hey fætter, Janni og pomfritten….
ih hvor er det spændende! Troede faktisk det var sket, hun er jo gået over termin nu!?
Jeg krydser alt hvad jeg kan og håber det kommer til at gå helt fantastisk – når det endelig sker!
Glæder mig til at se barnet med et hoved formet som farens :-)
Knus fra Mathilde