Der er ingen tvivl om at Dagmar nu siger noget og ikke uventet blev Frida det første rigtige ord. Det udtales naturligvis (F)idaa!.
Dagmar er blevet lagt ud i sin barnevogn, og hun er egentlig ved at falde i søvn. Hun sætter sig op, som hun altid gør, og jeg kigger ud til hende for at lægge hende ned igen. Frida har leget i haven og kommer løbende for at se til os. Straks udbryder Dagmar: “(F)Idaa” og smiler over hele femøren mens hun peger med sin sut.
Så jeg løfter Frida op til Dagmar og siger godnat. Nu sover de begge to: Dagmar i barnevognen, mens Frida ligger sammenrullet på sit tæppe inde i stuen…
Sov sødt.
Hvor er du dygtig, Dagmar. Det er en stor glæde at kunne følge med, for nu begynder det at gå rigtig hurtigt. Måske har du allerede lært nogle nye ord siden.
Knus fra Farfar