2008
Januar
Ting pibler så småt op af jorden.
Græsplanen er desværre ikke fyldt med fine forårsbebudere…
Kanterne rundt langs bedene ser ud til at være fyldt med vintergækker, erantis og krokus.
Februar
Den milde vinter sørger for at her er godt med farver i bedene. Der er masser af påskeliljer i mange forskellige sorter, krokus primært i hvid og lilla og Vintergækker.
Marts
Nu begynder hyasinter i pink at komme frem. Det samme gør en bunke tulipaner, der dog ikke har røbet deres farve endnu.
Blodblommetræet blomstrer, det samme gør hængepilen.
Jeg har trodset alle gode haveregler om ikke at beskære roser før i maj, når man er sikker på at der ikke kommer mere nattefrost. Jeg fandt på www.rosenposten.dk at det var fint at gøre nu, så det har jeg gjort. Venter så i spænding på om der kommer mere frost.
Der kom mere frost, så nu må vi se om de klare ærterne!
I går (29 marts 2008) var vi i Rouloen for at rippe haven der for gratis planter. Det var dog en smule uoverskueligt eftersom vi ikke har fået planerne for vroes fremtidige bede færdig. Så det var lidt som at købe ingredienser til en suppe uden at kende opskriften. Men vi tog nogle sikre vindere, som så er kommet i jorden og kan flyttes hvis det viser sig at de står forkert. – Og det gør nogle af dem allerede, her dagen derpå….
Vi tog:
2 knolde pæoner
2 buske lavendel
1 julerose
3 stængler hindbær
2 knolde rababer
1 rosmarin
1 salvie
1 estragon
1 oregano
1 dufttimian
en håndfuld skovjordbær
Her er billeder efter de er kommet i jorden.
April
1.april: status – høj sol og let brise.
Hele april stod den på sol og sommer. Det var planterne meget glade for, så de voksede og voksede og vi har fået en fornemmelse af hvad den gode Tage har efterladt til os.
Maj
Nu blomstrer det meste og vi kan tage blomster med ind.