Så blev det dagen for Dagmars aller aller første gymnastikopvisning. et halvt års træning skulle fyres af på 10 minutter i Brabrand hallen. Oven i købet var to bedstemødre kørt i stilling til at overvære strabasserne.
Men, men, men … intet skal være så nemt, at det er godt for noget!
Da vi træder ind af de store grønne døre, kommer sidste hold på banen…
Ja, vi var kommet for sent…
Det var heldigvis ikke vores skyld, men et par tidligere hold, der ikke dukkede op, og som derfor rykkede programmet en halv time frem. Det havde moren ikke haft med i sine overvejelser. Men det skal ikke blive glemt! Næste år kommer vi mindst to timer i forvejen, så kan de lære det – og Dagmar kan endelig komme på gulvet.
Dagmar fik dog hoppet på alle madresserne, så hun opdagede heldigvis ikke fadæsen… :-)
Hej glade gymnastik- og madraspige,
Hvor ufint uden varsel at ændre på tidsplanen. Forældre må aldrig komme for sent – spørg bare din far… og vær glad for, at dine kommer i rigtig god tid til næste års gymnastikopvisning.
Kærlig hilsen farfar