I morges da vi stod op lå der en SMS fra min far. Han havde planlagt at komme fra København i weekenden, men nu kunne han ikke vente med at se Dagmar.
“Jeg kan ikke vente længere – er det OK jeg kommer nu?” Ja naturligvis er det det, og vi kan da godt forstå at han ikke kunne vente længere.

Så i løbet af eftermiddagen dukkede farfar op. Han ankom til en sovende Dagmar, og faldt naturligvis pladask for hende. Han havde købt nogle klassiske cd’er med musik, afstemt efter hvile, fantasi og leg. Vi satte straks hvile cd’en på. Da Dagmar vågnede var hun sulten, så vi tog ud for at handle så Janni fik ro til at amme. Da vi kom tilbage var Dagmar blevet skiftet og klar til at sidde med Farfar i stolen.

Nu er han taget hjem igen og Dagmar ligger igen og spiser. Sikke et liv. Æde, skide og sove. Derimellem hygger man sig så med sine gæster.