vores online univers

Kategori: Ting der irriterer os (Side 1 af 2)

konflikt

Hvorfor har skraldemanden været på konflikthåndteringskursus, når jeg har en stor oparbejdet frustration over ham efter flere forbikørsler (og ja, det er garanteret en konspiration med den lille blå mand!), som jeg så ikke kunne få lov at råbe, selvo…m jeg smed Bille og løb ned af vejen efter ham, hvortil han afvæbner mig med et “jeg henter dig om lidt” inden jeg når at sige noget…. Men det sidste ord ville jeg have, “Ja, for det er lidt for tit I glemmer den!” jamrer jeg ynkeligt, og svaret “Det er jeg vældig ked af” – det kan jeg sku ikke råbe af…. øv

Vi er blevet hacked

Vores side er blevet overtaget af hackere og spamere, der har indsat skjulte tekster med henvisninger til meget voksne sider. Det er altså ikke os, der er gået i selvsving, men hele internettet. 

Nu er softwaren blevet opdateret, kodeord ændret, stier opdateret plugins hentet påny. Lad os se om det holder denne gang.

Internethungersnød

Vores ruter er stået af og det betyder at vi ikke har noget internet. I en hel dag har vi ikke kunne komme ind på vores foretruknke hjemmesider, læse avis, slå telefonnumre op, læse email osv osv. Det er frygteligt.

 Jesper

Ting der irriterer os # 5: Gertruds mor

Jeg bryder mig ikke om Gertruds mor. Jeg kender ikke hverken hende eller Gertrud, men jeg kan altså ikke li’ hende. Hun har taget sin perlemorsagtige datter med i en tæskedyr børnetøjsbutik, som vi kun har forvildet os ind i, fordi, der er 70 % rabat på tøj til Dagmar.  Gertruds mor går rundt og hiver tøj ned fra hylderne og smider dem på disken, går tilbage til hylderne og finder nye dyre body’er til 800 kr. stykket. Imens går Gertrud rundt og keder sig, uden at det har anden indflydelse på Gertruds mor end at få hende til at sige: “Gertruuud, kom nu hær’.”   Jeg kan ikke li’ Gertruds mor! (Eller Gertrud om 10 år, når hun er en snotforvirret møgforkælet lorteunge.) 

Ting der irriterer os # 4: Kloakrenovation

Jeg har lige fundet en god rute ud til mit arbejde. I stedet for at holde i kø på Ringvejen kører jeg over Tilst og Kasted, men nej nej det skal heller ikke være muligt længere. Århus Kommune skal lægge kloakrør til flækken… så nu er vejen lukket. Den mindst befærdede rute sal nu erstattes af køhelvedet. Heldigvis går jeg snart på barsel. 

Ting der irriterer os # 3: Manglende nytårshop

Nytårsdag er næsten ødelagt. DR sender for første gang i umindelige tider ikke Nytårsskihoppet fra byen ingen kan stave til på en 1. januar.Det betyder jeg for første gang i næsten 20 år ikke skal ligge med tømmermænd, cocio, burger, pomfritter, chips og nyde synes at en gruppe mennesker uden dødsangst stille sig på et par brædder for at køre ned af et bjerg.Jeg kan jo naturligvis se det på ARD eller NRK, men det er jo ikke helt det samme at høre på en norsk eller tysk fjeldabe kommentere springene: de begge deltagernationer og går derfor i selvsving og råber og hujer, som var det en national begivenhed at dele nation med dn idiot der kan springe længst.Se DR begrundelse her. Jeg ville hellere have skihop end en koncertsal og en dr-by.

« Ældre indlæg