vores online univers

Kategori: mit mavesure brok (Side 1 af 2)

Alt det mavesure brok som jeg smider omkring mig med…

konflikt

Hvorfor har skraldemanden været på konflikthåndteringskursus, når jeg har en stor oparbejdet frustration over ham efter flere forbikørsler (og ja, det er garanteret en konspiration med den lille blå mand!), som jeg så ikke kunne få lov at råbe, selvo…m jeg smed Bille og løb ned af vejen efter ham, hvortil han afvæbner mig med et “jeg henter dig om lidt” inden jeg når at sige noget…. Men det sidste ord ville jeg have, “Ja, for det er lidt for tit I glemmer den!” jamrer jeg ynkeligt, og svaret “Det er jeg vældig ked af” – det kan jeg sku ikke råbe af…. øv

Pasningsføljeton II

Vi er nu helt uden pasning…. Pladsmisvisningen kunne på ingen måde se det problematiske i at pladsen lå hvor den gjorde. Jeg skulle bare være taknemmelig for overhovedet at havde fået en plads til Dagmar. At pladsen lå i et andet distrikt var for så vidt ligegyldigt, for man kan ikke tage efter kortet. Næ det er kun en anslået transporttid der gælder, og så er der for så vidt ligegyldigt om der ikke kører offentlig transport der overholder den anslåede transporttid: Pladsgarantien er opfyldt og vi kan, hvis vi er meget meget heldig få tilbudt en plads i samme område i september.  Og hvis jeg valgte at klage over afgørelsen skulle jeg ikke forvente at få ret, hvis det altså stod til hende, der havde foretaget afgørelsen(sic).

Istedet kunne jeg jo bare hyre en til at passe Dagmar under fritvalgsordningen… Ja så løser vi jo Pladsanvisningens og Århus Kommunes problemer for dem. Jeg kan ikke forstå hvordan “det offentlige” på den ene side ønsker at vi skal få flere børn, børn tidligere og hurtige, når det eneste de kan tilbyde er: “I kan jo passe jeres børn selv.”

 

Strategi?
Nu er spørgsmålet så hvilken strategi, der skal anvendes:

  1. Kime pladsansvisningen ned hver eneste dag for at høre om der er plads i vores ønskeinstitution.
  2. Vente til midten af næste måned og se hvad der sker. 
  3. Hyre en ung pige til at passe Dagmar i et par måneder indtil pladsen er klar?
Kom selv med flere forslag i kommentarfeltet.

Kobjælder

Allerede inden dagens håndboldlandskamp mellem Norge og Danmark bliver fløjtet i gang kan jeg mærke at jeg hader kobjælder. Efter 37 minutter og Danmark er urimeligt bagud lyder bjælderne som det mest forfærdeige lyd man kan forestille sig. Omvendt hvis Danmark er bagefter er det den mest forfærdelige opbakningslyd blandet med den skingre “Norrrgee”. Så er en rusten ølstemme, der halse “å dæ va’ Dan’mark” meget bedre…. ;-)

 

God kamp

Ting der irriterer os # 3: Manglende nytårshop

Nytårsdag er næsten ødelagt. DR sender for første gang i umindelige tider ikke Nytårsskihoppet fra byen ingen kan stave til på en 1. januar.Det betyder jeg for første gang i næsten 20 år ikke skal ligge med tømmermænd, cocio, burger, pomfritter, chips og nyde synes at en gruppe mennesker uden dødsangst stille sig på et par brædder for at køre ned af et bjerg.Jeg kan jo naturligvis se det på ARD eller NRK, men det er jo ikke helt det samme at høre på en norsk eller tysk fjeldabe kommentere springene: de begge deltagernationer og går derfor i selvsving og råber og hujer, som var det en national begivenhed at dele nation med dn idiot der kan springe længst.Se DR begrundelse her. Jeg ville hellere have skihop end en koncertsal og en dr-by.

Jeg vandt

Ja det der ud til at jeg vandt over Monatel i sagen om den dårlige telefon. Efter at Monatel har modtaget klage fra Forbrugerklagenævnet ringer de pludselig og melder at nu vil Sony gerne ombytte telefonen. Ih – nej det var da ikke fordi jeg klagede… min bare….

Nu venter jeg så bare på at de finder ud af at gå på posthuset og sende telefonen. Jeg har modtaget en faktura for den ny telefon, men den er ikke blevet afsendt

gratisaviser og arbejdsløse

Jeg undrer mig i denne tid. Jeg undrer mig over at ingen forstår at når der i forbindelse med højkonjunktur bliver mangel på arbejdskraft så må og skal arbejdslønnen op for det arbejde man udfører. Når der ikke er folk nok, der kan eller vil, sælge deres arbejdskraft til den givne pris så er det altid fordi understøttelsen er for høj. For der er altid en polak, der ville tage jobbet.

Det undrer mig såre simpelt at de arbejdsgivere, der har svært ved at få besat deres arbejde med mennesker ikke stiller sig selv det meget logiske spørgsmål: Betaler vi nok i løn?`

Hvis en producent, der laver leverpostej ikke sælger nok kan han vælge at ændre på leverpostejens image så kunden køber den i den tro at det er sejt – eller han kan sætte prisen ned så prisen matcher det folk vil betale.

Jeg forstå sku godt at folk ikke vil kæmpe sig igennem en lang dag ved kasselinien i det Mærskejedede supermarked for 22 kr. mere om dagen – end de giver at gå hjemme og deltage i aktiveringsprojekter der er mindst lige så irriterende. For politikerne og medierne ser det ud til at man kun kan løse det problem gennem tvang og nedskæringer. Man kunne også vende problematikken om og spørge om virksomhederne simpelthen betaler for lidt for folks arbejdskraft?

Idag foreslog beskæftigelsesministeren at man skulle udvidde jobfradraget yderligere så det virkelig kunne svare sig at gå på arbejde. Det er jo også en måde at løse det på. Så undgår virksomhederne at betale mere i løn… derved betaler folk til denne lønstigning gennem skattebilletten og serviceforringelser. Men man undgår helt at lægge omkostningen over på de arbejdsgivere, der i forvejen betaler alt for lidt i skat…. smart.

Når øllen kan fås bedre andre steder…

Så svinger Carsten Kruuse igen sin lede pisk over alle studerendes foretrukne fredagsbeskæftigelse – at gå i fredagsbaren. Hans organisation Restauratørernes brancheforening, DRC, har som en anden CIA agent, igennem flere måneder efterforsket fredagsbarerne i flere uddannelsesbyer. Han mener at når fredagsbaren på fx Handelshøjskolen i Århus er en af Carlsbergs største kunder, så må noget være galt. Ja jeg skal sku fortælle hvad der er galt. Der er galt at det skal koste 55 kr. at sidde på en ukomfortabel stol på en vindblæst plads i den indre århus – omringet af hujende teenagere der er hjemme fra efterskolen, push-uppede tøser, der kun tænker på hvilken Gucci eller LV-taske der skal skal købes næste gang og en tjenerstab, der alle hellere ville side i en fredagsbar og nyde en øl og som faktisk kun betjener for at se ned i pigernes kavalergange.
Istedet for at brokke sig over at andre er bedre til at lave barer end hans medlemmer, skulle han begynde at overveje, om hans medlemmers produkter ikke er så ringe – at man kun går derhen, hvis man ikke har et bedre alternativ?

Og det er iøvrigt samme Carsten Kruse, der mente at cafeerne mere eller mere var fritaget for ansvar når de solgte øl til mindreårige. “De kan jo bare lade være med at snyde”— bla bla Du kan jo bare spørge om ID.  Det er en ‘ommer’ Carsten Kruuse.

« Ældre indlæg