Så er er køkkenhaven endelig kommet igang og efter flere ugers lugning af vorterod har jeg smidt de første frø i jorden.
[pe2-gallery class=”alignleft” ]
[/pe2-gallery]
vores online univers
Så er er køkkenhaven endelig kommet igang og efter flere ugers lugning af vorterod har jeg smidt de første frø i jorden.
[pe2-gallery class=”alignleft” ]
[/pe2-gallery]
Fuck en sejr. Lige siden vi flyttede ind har den store birketræsstub stået og grint af os nede i det ene hjørne af haven. Men idag skulle det være løgn – det var mennesket mod naturen, den skal tæmmes og beherskes. Så udstyret med spade og skovl fortsatte jeg kampen mod stubben. Sidste gang fik jeg gravet mig rundt om den – idag skulle den op. Med hjælp fra Bille der bare råbte: mere papa, mere papa, når jeg tog et lille hvil fik jeg næsten gravet alle rødderne fri inden aftensmaden.
Efter aftensmaden og putningen af den lille hjælper genoptog jeg ufortrødent kampen mod den halsstarrige stub. Efter et par timers banden havde jeg fået gravet alle rødderne fri og var klar til at save dem over. Det var jo lettere sagt end gjort. Når saven var halvt igennem trykkede stubben med al sin vægt på klingen så saven sad fast. Jeg kæmpede ufortrødent videre og ned hjælp fra den lille dameøkse lykkedes det med møje og besvær at vinde kampen.
Nu er spørgsmålet så om det er en purhussejr? Vil min krop i morgen være så øm at det var naturen det fik det sidste ord.
De stakkels små børnefødder bare vokser og vokser og foråret banker så meget på, at der skal nye jakker til – og eftersom der var åbent i indkøbsmekkaerne så drog familien på søndagsudflugt.
Første stop var City Vest, hvor vi næsten altid køber vores børnesko – mest på grund af betjeningen i den ene af de to skobutikker. Igen bliver vi ikke skuffet, og oveni var der køb tre – betal for to kampagne, så efter at havde fundet et par lyserøde sko til Dagmar, der heldigvis ikke ville have et par i sølv med pling, og et par i brun til Bille, der dog helst ville have de gamle sko på manglede der et par sko. Men HVEM skulle nu have et par “gratis” sko – Den der først fandt et par. Så vi stormede rundt i butikken og prøvede sko, mens Bille og Dagmar måtte passe sig selv og andres sko. Jeg fandt et par fede sneaks, men fuck der var for smalle – et par Converse støvler, fuck de sad ringe. Janni havde heller ikke megen succes, men fandme om man skulle gå uden et par gratis sko – og så pludselig finder Janni et par fede sko, men prisen er ikke gratis – den er derimod høj – men hey – det har lige været den første. Taget i betragtning at de både er lavet af genbrugsmaterialer og redder regnskoven, hvorfor ved jeg ikke, så er de sku cool. Men så jeg fik ikke sko alligevel.
Da vi egentlig også skulle have forårsjakker til Bille og Dagmar, og der ikke var noget fornuftigt i City Vest, startede vi bussen igen og tog til Storcenter Nord – så kunne jeg også få et par sko. Første forhindring var dog tusind børn og voksne, der blev underholdt af gøglere, sælgere og andet irriterende godtfolk fra Tivoli Friheden. Den blev dog overvundet for kun at blive erstattet af Pjerrot der inviterede på forestilling. Dagmar spurgte hvor hán kom fra – det vidste jeg ikke, men nu er hun jo ikke dum – så Pjerrot kom fra månen.
Så blev jagten på en forårsjakke sat ind – men igen måtte Bille skuffes: Ingen drengejakker til små børn i HM eller Sportmaster, men derimod et par megafed Adidas London sneaks. Så jeg fik mine sneaks og alle fire fik sko på en søndag.
Mens jeg prøvede sneaks gik Janni og ungerne ombord i storcenterunderholdning, og efter at havde ventet i en halv time opdager Janni at man skal trække et nummer for at få Dagmar male i hovedet og så var der jo nok endnu en halv times ventetid. Jeg tog hjem med Bille, så kunne Dagmar og Janni jo tage bussen hjem.
Efter at være kommet hjem, fået skiftet en tissegennemblødt knægt, spist ham af med leverpostej kom der et billede af den sejeste lille barbarpapatiger:
Efter en hyggelig dag med forårsopvisning i Brabrandhallen, besøg af bedstemødrerne og forglemmelsen af at tage kød ud af fryseren, sendte jeg Janni til vores lokale pizzapusher efter en af de gode italienskinspirerede pizzaer. Mens Janni var afsted fandt jeg et par stole, et par borde, en grim blå voksdug, en falske hvidvin og et par tallerkener. Og så sad vi ser i den tidlige aftensol og fik årets første måltid udenfor – mums det var lækkert.
For noget tid siden opdagede vi at der rent faktisk står en dysse på Dyssehøj. Den besluttede jeg mig for at finde i dag, da ungerne var blevet afleveret og solen jo skinnede fra en skyfri himmel. Sammen med Frida begav jeg mig afsted. Vi gik og vi gik. Helt annonymt på skranten efter TreEge fører en trappe op imellem træerne. Den prøvede vi, og hopla, der ligger den. Stor og mægtig.
Klik på billedet og få hele historien.
Så er det atter blevet kotid. Jeg var et smut i mosen i dag for at se til vinterens aftensmad. Eller et smut er måske for meget sagt, det til 1/2 time i raskt trav at finde dem…. De hyggede sig aller aller baggerst i folden. (Se ruten her) På vejen tog jeg billeder af alle de fine blomster køerne passer mens vi passer dem. Se dem samlede dokumentation ved at klikke på dyret.
© 2024 en Kognitiv parasit
Tema af Anders Noren — Op ↑