Vi er nu helt uden pasning…. Pladsmisvisningen kunne på ingen måde se det problematiske i at pladsen lå hvor den gjorde. Jeg skulle bare være taknemmelig for overhovedet at havde fået en plads til Dagmar. At pladsen lå i et andet distrikt var for så vidt ligegyldigt, for man kan ikke tage efter kortet. Næ det er kun en anslået transporttid der gælder, og så er der for så vidt ligegyldigt om der ikke kører offentlig transport der overholder den anslåede transporttid: Pladsgarantien er opfyldt og vi kan, hvis vi er meget meget heldig få tilbudt en plads i samme område i september. Og hvis jeg valgte at klage over afgørelsen skulle jeg ikke forvente at få ret, hvis det altså stod til hende, der havde foretaget afgørelsen(sic).
Istedet kunne jeg jo bare hyre en til at passe Dagmar under fritvalgsordningen… Ja så løser vi jo Pladsanvisningens og Århus Kommunes problemer for dem. Jeg kan ikke forstå hvordan “det offentlige” på den ene side ønsker at vi skal få flere børn, børn tidligere og hurtige, når det eneste de kan tilbyde er: “I kan jo passe jeres børn selv.”
Strategi?
Nu er spørgsmålet så hvilken strategi, der skal anvendes:
- Kime pladsansvisningen ned hver eneste dag for at høre om der er plads i vores ønskeinstitution.
- Vente til midten af næste måned og se hvad der sker.
- Hyre en ung pige til at passe Dagmar i et par måneder indtil pladsen er klar?