Intet nyt er som bekendt godt nyt, men ikke når man går og venter på en vuggestueplads til Dagmar. 

I mandags ringede Janni til den vuggestue, hvor Dagmar er skrevet op, for at høre om der snart blev nogle ledige pladser. Og jo såmænd. 16. september og 1. oktober var der to ledige pladser. Da vi står nr. 1 til en plads i den institution må vi da få en af dem – tror man.

Så efter at havde været i telefonkø et par timer lykkedes det endelig at komme igennem til Pladsanvisningen, kun for at få at vide at hende jeg skulle snakke med snakkede i telefon. Men hun skulle nok ringe tilbage. Det gjorde hun så og hun undrede sig da også over at der overhovedet var to ledige pladser – for det kunne da virkelig ikke passe. Ja hun kunne altså ikke love at vi kunne få de pladser, for der kunne jo komme en ældre søskende eller en pædagogisk anvisning og så var vi jo alligevel ikke nr. 1 på ventelisten. (Hvorfor så overhovedet have en venteliste, hvis den ikke siger noget som helst spørger jeg stadigvæk mig selv om?) Hende der anviste til vores ønskeinstitution var dog lige taget på ferie – og kom igen om 14 dage. Så nu venter vi nok engang. 

Denne gang venter vi dog ikke at få tilbudt plads i Skjoldhøjparken eller lignende efter at jeg endnu engang fortalte hvad jeg mente om at få tilbudt en plads i et andre distrikt. 

Fortsættelse følger. Indtil da, kan I jo melde jer ind i Jannis Facebook gruppe: Forældre, der ønsker sig en bedre pladsanvisning i Århus.