vores online univers

Kategori: coolstuff (Side 9 af 10)

Coolstuff som jeg bare må dele med verden

… og vinderen er:

en eller anden dame, der var en smule sej og kunne løbe de 5,2 lange kilometer på 14.46 minutter. 

Men jeg kom også i mål, endda i den formidable tid 30.39. Jeg løb hele vejen, selvom bjerge og bakker, solen, der ville skinne fra en fuldstændig skyfri himmel og en håndfuld andre forhindringer generede.  
Jeg blev nr. 1200 ud af 4000 deltagere. (og nr. 279 i min aldersgruppe). Ikke dårligt hvis jeg selv skal sige det! (skylder måske lige at sige, at Janne blev nr. 1199 og kunne have gjort det en helt del hurtigere, hvis ikke hun havde mig på slæb ;-) ).

Vi har også så meget fart på, Janne og jeg, at Jesper knapt kunne nå at forevige os. Her er vi:

 

 

 

Ubarmhjertig natur

Under vores tag har vi opdatet tre fuglereder. Fra den ene rede er der bleve kvidret lystigt de seneste par dage, men ikke alle har sunget lige rent. Derfor endte denne lille fugleunge på vores trappesten. Må hellere fjerne den inden Frida opdager den. 

Den døde fugl

Næsten 5 km

Ikke siden 8. klasse og triatlon træning i biologitimerne, har jeg løbet 5 km i ét stræk. Motion og mig har ikke altid været de bedste venner. Men jeg lovede jo at træne sammen med Janni til hendes 5 km kvindeløb og det har givet pote. I morges kl. 9 trak jeg i løbetøjet. Vejret var så strålende, at det var korte ærmer og shorts.

Det gik bedre end forventet – tiden er ikke imponerende, men heller ikke så dårlig min grundtræning taget i betragtning. De 4,82 km blev tilbagelagt på 29 minutter, så OL kvalifikationen er ikke i hus.

Se ruten her

“Hvad er det?”

Som gode gamle Piet van Deurs så sigende formulerede det. Hr van Deurs fandt ting i jorden og fik et panel af eksperter til at redegøre for brug og alder. Jeg mangler et ekspertpanel! For der kommer ting op af min jord, som jeg ikke kan brugs- og artsspecificere.Hvad er det? 1cimg2098_li.JPGog det (altså ikke de fine højgrønne blade, dem er jeg fuldt ud klar over hvad er!)? 2cimg2099_li.JPG… og? 3cimg2100_li.JPGog denne? 4cimg2101_li.JPGog lige denne? 5cimg2102_li.JPGog den sidste? 6cimg2103_li.JPGSvar som kommentar – art, brug, giftig?, kan jeg lide den? 

Earth Hour på avnbøgen

Vi har naturligvis også markeret at det var Earth Hour i dag, lørdag d. 29. marts mellem 20 og 21. Så vi fik slukket alt lys og har kun Dagmars olielamper og to bloklys tændt. Det er faktisk super hyggeligt, og det får en til at tænke over, om det overhovedet er nødendigt med fem lamper i stuen konstant?Se her hvordan vi sidder og spiser i mørke…
 

Læs mere om Earth Hour her

X-faktor

Så er det heldigvis snart slut med X-faktor, der som alle nok ved har hærget de danske hjem de sidste par måneder. På trods af, at jeg ikke selv har valgt at sidde og se på mere eller mindre talentfulde danskere synge ligegyldige sange, så er der dog kommet noget godt ud af X-faktor: Thomas Blachman. Jeg faldt forleden over Mads Kastrups, journalist på Berlingske Tidende, blog, hvor han takker Blachman for at havde gjort op med bubberficeringen af Danmark. Jeg kan ikke være mere enig!  Læs selv indlægget her 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »