vores online univers

Forfatter: Jesper (Side 24 af 25)

Far til to - og en hund - gift med Janni og Digital Koordinator på Statsbiblioteket - AU Library

cand.mag.

Så er forhåndsgodkendelsen på mit speciale kommet, hvilket betyder at jeg nu kan kalde mig selv for cand.mag. Det betyder så også, at jeg nu kan skrive ansøgninger, hvor jeg skriver min titel. Hm – monstro det så hjælper.

Du kan se min forhåndsgodkendelse(pdf) her. Nu kan jeg så vente på, at min specialeudtalelse og karakter bliver færdig. Det bliver den seneste den 19. november, jeg tror ikke det bliver før.

Jeg er færdig

Så lykkedes det enedelig af få færdiggjort mit speciale og få det afleveret. Se min specialekvittering. Jeg tror ikke det er nogen kioskbasker og det når nok heller ikke op i de øvre luftlag rent karaktermæssigt, men det er ligegyldigt, for det er færdigt.

Nu har jeg så været færdig i omkring 2½ time og jeg er allerede blevet rastløs på den trælse måde. Jeg tripper efter noget at lave, men det der står lige for, det gider jeg så ikke lige at lave.

Jeg vandt

Ja det der ud til at jeg vandt over Monatel i sagen om den dårlige telefon. Efter at Monatel har modtaget klage fra Forbrugerklagenævnet ringer de pludselig og melder at nu vil Sony gerne ombytte telefonen. Ih – nej det var da ikke fordi jeg klagede… min bare….

Nu venter jeg så bare på at de finder ud af at gå på posthuset og sende telefonen. Jeg har modtaget en faktura for den ny telefon, men den er ikke blevet afsendt

Aramis

Så er jeg startet til fægtning i JAF. Jeg var til prøvetræning mandag aften klokken 18. Et ikke helt optimalt tidspunkt, men sådan er det bare.
Vi lagde ud med opvarmning og introduktion til fægtesporten. Derefter så vi en hurtig kamp med kårde og en med fleurette. Det gik jo sindsygt stærkt. Så øvede vi lige udgangspositionen: en garde. Det ser jo fuldstændig tosset ud – ned i knæ og så laver man små hop frem og tilbage. Det er ikke så let som det ser ud og det er i alle tilfælde super hårdt. Desværre blev det ikke til noget kamp den første kamp – men i næste uge går det løs. Så skal den første kamp kæmpes!
Jeg venter nu bare på at det bliver morgen og jeg ikke er i stand til at gå.

gratisaviser og arbejdsløse

Jeg undrer mig i denne tid. Jeg undrer mig over at ingen forstår at når der i forbindelse med højkonjunktur bliver mangel på arbejdskraft så må og skal arbejdslønnen op for det arbejde man udfører. Når der ikke er folk nok, der kan eller vil, sælge deres arbejdskraft til den givne pris så er det altid fordi understøttelsen er for høj. For der er altid en polak, der ville tage jobbet.

Det undrer mig såre simpelt at de arbejdsgivere, der har svært ved at få besat deres arbejde med mennesker ikke stiller sig selv det meget logiske spørgsmål: Betaler vi nok i løn?`

Hvis en producent, der laver leverpostej ikke sælger nok kan han vælge at ændre på leverpostejens image så kunden køber den i den tro at det er sejt – eller han kan sætte prisen ned så prisen matcher det folk vil betale.

Jeg forstå sku godt at folk ikke vil kæmpe sig igennem en lang dag ved kasselinien i det Mærskejedede supermarked for 22 kr. mere om dagen – end de giver at gå hjemme og deltage i aktiveringsprojekter der er mindst lige så irriterende. For politikerne og medierne ser det ud til at man kun kan løse det problem gennem tvang og nedskæringer. Man kunne også vende problematikken om og spørge om virksomhederne simpelthen betaler for lidt for folks arbejdskraft?

Idag foreslog beskæftigelsesministeren at man skulle udvidde jobfradraget yderligere så det virkelig kunne svare sig at gå på arbejde. Det er jo også en måde at løse det på. Så undgår virksomhederne at betale mere i løn… derved betaler folk til denne lønstigning gennem skattebilletten og serviceforringelser. Men man undgår helt at lægge omkostningen over på de arbejdsgivere, der i forvejen betaler alt for lidt i skat…. smart.

Tandlæge

Så lykkedes det endelig at komme til tandlæge. Jeg har ikke været til tandlæge i flere år og nu tog jeg mig endelig sammen. Det var jo ikke så slemt som jeg havde frygtet og jeg tror at det mest af alt var spændinger og frygt for hvad der kunne ske ved tandlægen der holdt mig væk. Ja – hun kunne jo godt se at jeg ikke havde været der længe og tandstenen var efterhånden blevet som et norsk fjeldmassiv. En halv time senere var det hele dog væk – min tænder er blevet renset og jeg er lidt stolt af mig selv…

Kan en tandlæge hede Pippi?

« Ældre indlæg Nyere indlæg »